IQBAL OG SUPERCHIPPEN

★★★☆☆☆

Også film nummer to om drengen Iqbal er tilforladelig familieunderholdning. Ligesom i etteren fremstår selve plottet som det glade vanvid, men det synes næsten at være en del af charmen. Hele herligheden har man pakket ind i en rund og varm stemning, så selv forbryderne virker gemytlige.
Instruktøren Oliver Zahle sørger for en fornuftig afvikling af Renée Toft Simonsens manuskript, der har alt hvad ungerne kan ønske sig af sjove ordspil ("Donky Energy"!) og en lille smule spænding.

Budskabet om, at man skal være der for sine venner er kært, og også andre sunde værdier sniges ind, uden at vi ender i det frelste. Hircano Soares, Liv Leman Brandorf og Arien Taklar tegner sympatiske portrætter af de unge helte, og Dar Salim får lov til at slappe af fra den vanlige machostil og hopper atter engang i dametøj. Ditte Hansen og Birthe Neumann koketterer ivrigt, når de smigres og Martin Brygmann laver sit faste fjollenummer.

Sidst men ikke mindst udgør en slibrig Rasmus Bjerg sammen med Andreas Bos tumpede Godfather-plagiat et egendommeligt skurkepar. De vil ikke blot sætte beboerne på blågårdsplads på gaden for at bygge dyre ejendomme, de vil simpelthen bore efter olie på Nørrebro!
Hvor er det altså godt, at vi har Iqbal og co. til redde nørrebroerne fra banditter med så skumle planer!