★★★★★☆
Krzysztof Kieslowskis RØD virker umiddelbart hverken så dyb som "Blå" eller så vittig som "Hvid", men formår alligevel trods et noget konstrueret plot at have en samlende effekt, der gør, at vi virkelig oplever de tre film som en helhed. Det var vel også derfor, at Kieslowski oplevede at blive Oscar-nomineret som bedste instruktør netop for RØD.
Iréne Jacob, der havde fået et smukt gennembrud med Kieslowskis "Veronikas to liv" tre år tidligere, opnåede velnok sin største berømmelse via "Rød", men talentet stod i længden ikke mål med positionen, og i dag er det vel de færreste, der overhovedet aner, hvem hun er.
Anderledes gik det med Jean-Louis Trintignant, der fra at agere forelsket ung mand i Roger Vadim-film som "Gud skabte kvinden" og "Farlige forbindelser" blev en af fransk films førende karakterskuespillere med "Rød" som et blandt mange højdepunkter. Spørgsmålet er dog, om karrieren ikke kulminerede nogle år senere i "Amour" af Mikael Haneke, med hvem han netop har indspillet endnu en film i en alder af 86 år.
Samspillet mellem Iréne Jacob og Jean-Louis Trintignant er i bogstaveligste forstand den røde tråd, der spinder filmens dele sammen. En næsten uforklarlig relation mellem to meget forskellige mennesker – en ung model og en gammel dommer.
Billedsiden fremstår som sublim selv med Kieslowskis høje niveau taget i betragtning. Et væld af fine observationer og endnu en udsøgt musikside af mesterkomponisten Zbigniew Preisner bidrager til at gøre RØD til en dybt tilfredsstillende filmoplevelser, der bestemt ikke bliver ringere af, at man har de to øvrige film i frisk erindring.
