★★★☆☆☆
af Niels Christensen
Forlaget Gyldendal
I dansk musikhistorie er én af de mest succesfulde duoer ret beset Rugsted/Kreutzfeldt. Duoen fulgte i kølvandet på hippiernes politiske protestsange i 1970’erne og havde sin storhedstid i 1980’erne. Deres numre var umiddelbart blottet for politiske agenda, men havde dog et klart budskab og en fængende melodi. Årene er gået, og duoen er sidenhen blevet musikhistorie. Derfor virker det betimeligt, at der nu udkommer en biografi med den rammende titel RUGSTED/KREUTZFELDT og med undertitlen Kom tilfældigvis forbi. Forfatteren til bogen er Niels Christensen, der er uddannet guldsmed, men samtidig har været udøvende bassist og musikalsk leder af Montmartre i Nørregade i København.
Overordnet set er der meget godt og interessant stof at hente i biografien, og der er ingen tvivl om, at den er båret af stor entusiasme og viden. Bogens akilleshæl er dog bare, at den fra allerførste side slår den kritiske sans fra. Således overøses alle musikere og koncerter med sprogets flotteste gloser. I forbindelse med en koncert i Tivoli i 2006 synger eksempelvis alle med på deres sange, og alle er lykkelige. Den jubelglade tilgang gælder for alle duoens meritter lige fra de første år til det senere opbrud og frem til comebacket i 00’erne. Medmindre man er inkarneret fan, vil man få indtrykket af, at flere passager kammer over i brugen af prisende adjektiver. Derudover er de mange kursiverede udtalelser i bogen for lange.
RUGSTED/KREUTZFELDT kan bedst betegnes som en fanbog skrevet i en lettere ukritisk og euforisk prosa. Det er dog ikke en fuldstændig ueffen biografi, da især de individuelle portrætter af Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt er ganske glimrende. Dertil bør det velvalgte og righoldige billedmateriale roses. Selv for læsere, der ikke er opvokset i perioden, giver billederne et stemningsfuldt indblik både foran og bag scenen. Hvis ens hjerte banker for firserpop og særligt Rugsted/Kreutzfeldt, vil Niels Christensens biografi nok være en guldgrube, mens den for andre mere vil opleves som tøjstilen i 1980’erne – nemlig meget farverig men også lettere formforvirrende og alt for overstadig i længden.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
