MED SNE

★★★★☆☆

Emnet "demens" har tidligere på sæsonen været behandlet i dramatisk form i Folketeatrets turnéforestilling "Min far", men på Det Kongelige Teater går man mere videnskabeligt til værks i Thomas Bendixens debutstykke "Med sne". For videnskabeligt vil nogen nok mene.

Kirsten Olesen har fået den utaknemmelige opgave at formidle de triste fakta ud fra lysbilleder i det cirkelformede gulv, men det kommer der ikke nødvendigvis dramatik ud af.

Thomas Bendixen lader dog tre vitale dansere illustere det mentale kaos, som den demente slås med. Bedst fungerer scenen, hvor den demente fader konfronteres direkte med danserne. Her finder Henning Jensen nogle desperate udtryk, der vidner om det tankehelvede, en dement ofte befinder sig i, og vi rammes lige i hjertekuglen.

Maria Rossing og Peter Christoffersen tegner sympatiske portrætter af de både bekymrede og frustrerede børn, og man nyder især at opleve en mere afdæmpet side af Peter Christoffersens talent.

Forestillingens es er og bliver dog Henning Jensen, der på forbilledlig vis formidler udviklingen fra glat og undvigende far til fortvivlet og oprørt patient. Uden ham kunne MED SNE været endt som en sygejournal uden modtager.