★★★☆☆☆
Gavin O’Connor er et relativt ukendt navn herhjemme, men ikke desto mindre bidrog han som instruktør til, at Janet McTeer og Nick Nolte modtog Oscar-nomineringer for deres spil i henholdsvis "Tumbleweeds" og "Warrior". Ingen af disse film opnåede besyndeligt nok dansk premiere, men den ære er alligevel overgået THE ACCOUNTANT, der ret beset er en svagere film.
Ligesom i den danske krimiserie "Broen" har den centrale karakter et autist-lignende handikap, som så gradbøjes som det nu passer bedst til kriminalplottet. Hvis emnet interesserer, bør man dog foretrækker den ligeledes biografaktuelle dokumentarfilm "Life, Animated", der har en hel anden seriøsitet i forhold til stoffet.
Ben Affleck yder for så vidt en god indsats, måske hans bedste i en hovedrolle? Anna Kendrick er lidt spøjt til at begynde med, men bliver enerverende i længden – som altid! Joe Penthal lyser derimod op i en skurkerolle, som han får givet et menneskeligt twist.
THE ACCOUNTANT hænger på papiret godt sammen, men når man tænker efter, forekommer historien at være noget vidtløftig – omend umiddelbart underholdende.