★★★☆☆☆
Debatten om mandlige og kvindelige instruktører florerer stadig, og selvom man ikke nødvendigvis kan se på en film, om den er lavet af en mand eller en kvinde, er der også film, hvor man ikke er i tvivl. Såvel Suzanne Ostens svenske "Pigen, moderen og dæmonerne" som Sara Johnsens norske "ROSEMARIE OG GARTNERENS HEMMELIGHED synes tilmed at have en særlig relevans for et intelligent kvindeligt publikum, og at disse to film får dansk premiere samme dag forekommer uheldigt.
Historien i ROSEMARIE OG GARTNERENS HEMMELIGHED virker en anelse konstrueret og ikke helt overbesvisende. Det temmelig fragmentariske form gør, at vi savner flere overgange og det melodramatiske anslag kan være svært at acceptere, når filmen samtidig gerne vil være realistisk:
En hvid brud finder et forladt nyfødt barn på toilettet, hvor bryllupsfesten holdes. Mange år senere flytter pigen, der nu er teenager, ind i haven hos kvinden, der fandt hende, og sammen forsøger de at finde pigens mor.
Tuva Novotny, der må være blandt nordens travleste film- og tv-skuespillere, yder atter en naturlig indsats, og igen formår hun at overvinde sprogbarriereren mellem de nordiske sprog, som andre kæmper med. Men det er alligevel Ruby Dagnall, der p.t. hitter på nettet i den norske kultserie "Skam", der rører os dybest som pigen Rosemarie, der bare har behov for at finde ud af, hvem hendes forældre er.
Laila Goody har en skæg men også lidt klichétung rolle som glad tyk kvinde og sørme om Tommy Kenter ikke dukker op i en rolle, som man næsten synes, at han er typecastet til.
Kan man se igennem fingrene med filmens uhyrligheder, og bare nyde den sympatiske feel-good stemning, så er ROSEMARIE OG GARTNERENS HEMMELIGHED bestemt et forsvarligt valg, når man står i billetkøen og skal bestemme sig for, hvilken film man vil se.
