★★★☆☆☆
På Republique er man for alvor optaget af de syv dødsyndere. Først fik vi gæstespillet "Bosch’s drøm", der kredsede Hieronymus Bosch’s malerkunst – herunder værket "De syv dødssynder og de fire stadier". Nu følger så det første af syv kunstprojekter, hvor syv forskellige hold søger at give et bud på, hvordan de syv dødssyndere kan fortolkes idag.
Billedkunstneren John Kørner og iscenesætteren Kamilla Wargo Brekling lægger ud med teaterkunst-installationen "Griskhed", hvor han i en gul halvcirkel lader tre skuespillerinder demonstrerer begrebet "griskhed" med al ønskelig tydelighed.
Det vrimler med ægge-lignende kegler på scenen, der ifølge John Kørners mellemliggende speak symboliserer de problemer, der udgør drivkraften i den menneskelige tilværelse. Men de spiller også en mere konkret rolle i forestillingen, da den ene af pigerne udnævner sig selv til chef og beordrer de andre piger til at flytte rundt med keglerne.
Snart begynder et par af pigerne at skrave den sidste piges kegler til sig til dennes forargelse. Men handlingen udebliver. Først da den ene af de to piger skifter side forrykkes balancen, men griskheden er der stadig – bare på den anden side.
Metaforerne bliver rigeligt tydelige, når pigerne skal elske de røde kegler, men hade de blå, og når pigerne slår fast overfor publikum, at der under ingen omstændigheder er plads til flere kegler på bordet. Da virker teksten ligeså naivistisk, som det kulørte scenebillede, der vil glæde enhver teletubbie-fan.
De tre skuespillerinder (Lærke Winther, Lisbeth Wulff og Tilde Maja Frederiksen) yder alle dedikerede indsatser, men lider også lidt under, at resultatet i højere grad er blev installation end teater: En 40-minutters skæg bagatel – hverken mere eller mindre.
Forhåbentlig kommer der mere substans – og mere teater – i de seks efterfølgende projekter – ellers kunne projektet som helhed godt ende i Republiques eget synderegister.
