★★★★☆☆
Direktøren for Østre Gasværk Pia Jette Hansen mangler ikke ambitioner. At omsætte Ken Folletts internationale bestseller JORDENS SØJLER til dansk musicalteater synes ikke at være nogen indlysende nem opgave, og ikke alene har hun sikret sig rettighederne til at lave forestillingen, men hun har også fået samlet et imponerende hold af landets bedste musicalsangere.
Er satsningen lykkedes? Et langt stykke af vejen – ja. Fordi Østre Gasværks teaterrum egner sig til lige netop denne historie – godt hjulpet af Brian Njies atmosfæremættede lysdesign og Astrid Lynge Ottosen flotte pentagram-inspirerede scenografi. Astrid Lynge Ottosen står også for de fortræffelige kostumer, der i sandhed tager os med til en anden tid.
Iscenesætter Jacob Schjødt har formået at få samtlige medvirkende til at gå ind for sagen, og de gløder af spillelyst, selv når teksten svigter dem. Og det gør den altså undervejs.
På Betty Nansen Teatret spiller man p.t. "Dekalog", men kun et udvalg af historierne om de 10 bud er med. På Østre Gasværk er man gået en anden vej og forsøgt at klemme 1000 sider tekst ned i een musical, der er kommet op på en spilletid over tre timer. Ingen af delene virker optimalt, men på Østre Gasværk har man tilsyneladende haft for mange karakterer i spil, og selvom forestillingen samler sig undervejs, efterlader den et flagrende og lovlig rodet indtryk hos folk, der slet ikke er fortrolige med historien.
Sangteksterne forekommer lovlig banale i betragtning af de åndelig lag, som romanforfatteren holder af at flirte med. Musikken rummer en del iørefaldende sange, der serveres attraktivt på datidens instrumenter, men måske bliver den for ensartet til for alvor at fænge. Man nyder den bestemt undervejs, men kan alligevel ikke huske en strofe bagefter.
En række smukke sangpræstationer kan man dog ikke fratage forestillingen. Ingen mere lyrisk end Laus Høybye, der her endelig befæster sit ry som en af landets absolut dygtigste musicalstjerner. Maria Lucia Heiberg Rosenberg har en vis dramatisk gennemslagskraft – også i sangnumrene, men virker hun lidt for moderne til at illudere forhistorisk heltinde?
Man glæder sig over de to tidligere Mungo Park-skuespillere Kasper Leisner og Nicolai Jandorf, der begge kan synge og som låner tiltrængt tyngde og nærvær til forestillingen. Man overraskes ligeledes over, hvor flot og ubesværet operasangerinden Andrea Pellegrini varetager rollen som den hekseanklagede Ellen.
Også Xenia Lach-Nielsen duperer os rent vokalt, hvorimod Mikkel Kaastrup-Mathew forekommer lovlig skinger i en anden skurkerolle, hvilket i nogen grad går ud over sangen. Kirkens folk fremstilles rigeligt forlorent af bl.a. Kasper Phillipson, Tomas Ambt Kofod og Kim Hammelsvang Henriksen, der – må det retfærdigvis nævnes – også kæmper med de værste uhyrligheder rent tekstmæssigt. Her kunne man med sindsro skåne dem og os for i al fald 20 minutter.
JORDENS SØJLER forbliver alligevel storladent og velsunget musikteater, men sjæl og ånd bør man ikke forvente.
