– The Touring Years
★★★★☆☆
Ron Howards engagerende nye dokumentarfilm om The Beatles bliver solgt som filmen, der fortæller om, hvordan The Beatles opnåede verdensberømmelse. Det er nu ikke helt korrekt. Men den indeholder en lang række optagelser af hysteriet omkring The Beatles før, under og efter diverse koncerter – ude såvel som hjemme. Man har følelsen af, at samtlige pigebørn, der i sin tid besvimede til en Beatles-koncert, er blevet inkluderet i filmen.
Vi får dog også værdifulde interviews med en række kendisser, der husker, hvilket indtryk The Beatles gjorde på dem og deres samtid. Mest rørende forekommer Whoppi Goldbergs indlæg, der slår fast, at The Beatles ikke kun havde skelsættende betydning for hvide. Man undrer sig dog over, hvorfor vi ikke får at høre, hvordan hun oplevede den Beatles-koncert, som hendes mor inviterede hende med ind og se.
Ron Howard rehabiliterer RIngo Starr en smule, efter at musikskribenter i årtier ofte har nedgjort hans indsats i The Beatles. Ikke mindst i et nyt interview med Paul McCartney, der fastslår, at Ringo Starr var essentiel for, at gruppen blev en helhed. Dertil kom, at Ringo også var blandt gruppens mest populære medlemmer. Selv idag kan man se gavtyven i den gamle mand, der fortæller, at han intet kunne høre under The Beatles’ største stadionkoncert i USA. Så han var henvist til at kigge på de øvrige Beatles-fyres numser for at kunne orientere sig i sangene.
Helt afgørende for The Beatles’ verdenssucces må have været, at de var et blændende live-band. Det fornemmer man især i de tidlige optagelser, men vi aner også, hvordan træthed og de forskellige band-medlemmers forskellighed snart trækker i andre retninger.
THE BEATLES: EIGHT DAYS A WEEK – THE TOURING YEARS rummer ingen større nyheder om The Beatles, og er i sin form også såre konventionel omend uhyre effektiv. Den kanoniserer The Beatles som musikhistoriens største live band – godt hjulpet af en tilsyneladende endeløs række af iørefaldende sange, der holder den dag i dag.
