FREE STATE OF JONES

★★★☆☆☆

Sydstatsdramaet har en fornem tradition – også i filmisk form, selvom man med en vis ret stadig kan hævde, at "Borte med blæsten" fra 1939 er overgået. FREE STATE OF JONES bygger i højere grad på en autentisk historie, og raceproblematikken spiller en afgørende rolle, som man ofte ser det i disse år.

Instruktøren Gary Ross synes at være gået til opgaven med for stor ærbødighed, og selvom FREE STATE OF JONES må siges at være en velproduceret film, så beretning om dette særlige kapitel i den amerikanske historie primært appellere til amerikanerne. Fordi der netop går for meget historietime i projektet.

I starten frygter man nærmest det modsatte, fordi vi efter kun få sekunder væltes omkuld af en ækelt nærgående krigsscene, men snart skifter filmen tone, og falder nærmest i den modsatte grøft, hvor vi keder os lidt, fordi vi savner fremdrift.

Matthew McConaughey sørger dog for, at vi aldrig mister interessen helt. Hans portræt af den frihedselskende desertør Newton Knight føjer sig nydeligt til rækken af fine skuespillerpræstioner, der kulminerede med Oscar-indsatsen i "Dallas Buyers Club". Han assisteres smukt af Gugu Mbatha-Raw som Rachel og Mahershala Ali som Moses.

Men fænglende og medrivende bliver FREE STATE OF JONES desværre aldrig, og vil man lære noget om Newton Knight og den sag han kæmpede for, kan man med mindst ligeså stort udbytte læse en bog.
s