MY NAME IS SALT

★★★★☆☆

En af de senere års flottest filmede dokumentarfilm hedder MY NAME IS SALT, og har nu fundet vej til Cinemateket som månedens dokumentar. Udsøgte billedkompositioner og eminent farvesans går den til en visuel fornøjelse af de sjældne, og det er med garanti en lise for sjælen at hengive sig til dette fortryllende billedorgie.

Man kan dog ikke udelukke at filmen bliver lidt af en prøvelse for de utålmodige. For instruktøren Farida Pacha giver sig godt tid til at beskrive hver en lille detajle i den 8 måneder lange proces, der resulterer i salt.

Vi følger det hårde arbejde for de tusindvis af familier, der i brændende sol begiver sig til ud i indiske ørken, for der at udvinde salt af den hede jord. Men får også blik for famliesammenholdet og landskabets barske skønhed.

Vi kommer ind i en ukendt verden, hvor menneskets ukuelighed og naturkræfternes uforsonlighed konfronteres i et sindigt men betagende billedsprog.