★★★★★★
Symbiosen mellem ord og bevægelse lykkes over al måde i Kim Brandstrups formfuldendte ballet RYSTET SPEJL. Man kan ikke tale om en egentlig dramatisering af Søren Ulrik Thomsens digte, men i højere grad visuelle reflektioner med udgangspunkt i hans tekster.
Ordene bliver en integreret del af forestillingen, da de projiceres op på såvel det transparente fortæppe som på vægene i de roterende grå hjem, der udgør kernen i Bente Lykke Møllers geniale scenografi.
Vi interesserer os øjeblikkeligt for den uhyre lovende Tobias Praetorius, der ved årets Reumert-uddeling fortjent modtager en talentpris. Og blandt de øvrige medvirkende brænder Lis Jeppesen stærkt igennem med sit karakterfulde mimiske spil.
Hans Abrahamsens musik fanger erindringens nostalgiske smerte fra digtsamlingen af samme navn, men kan i næste øjeblik ramme poesien i nærværet mellem to kroppe.
Kim Brandstrup bekræfter med RYSTET SPEJL sit internationale ry, og Det Kongelige Ballet levede denne aften op til sit navn.
