(premiereaktuel i filmen MON ROI)
Det har på alle måder været et godt år for den franske skuespiller og instruktør Emmanuelle Bercot. For ca 12 måneder siden åbnede hun Cannes filmfestivalen med sin mesterlige “La Tête Haute”, der tidligere i år blev nomineret til et hav af César-priser bl.a. bedste film og bedste instruktør. Filmen rummer desuden et væld af César-nominerede præstationer af Catherine Deneuve, Benoit Magimel, Sara Forrestier og – Césarvinderen som fransk films nye håb – Rod Paradot.
Og ved Cannes-festivalens afslutning vandt Emmanuelle Bercot prisen som festivalens bedste skuespillerinde for sin præstation som Tony i Maïwenns 5-stjernede filmperle MON ROI.
Vidste du af Maïwenn havde dig i tankerne til rollen som Tony fra det øjeblik i afsluttede optagelserne til “Polisse”?
– Hun nævnte det aldrig i de to år, der fulgte efter filmens premiere. Men så en dag dukkede hun op med en del af manuskriptet – den del, der foregår i et terapi center for fysiske lidelser – og fortalte mig, at hun ville have mig til at spille hovedrollen i sin film. Jeg var dybt forbløffet.
Hvordan reagerede du efterfølgende?
– Det var på een gang spændende – udsigten til at lave en film med Maïwenn er altid pirrende for en skuespiller – og samtidig uvirkeligt. Men jeg forstod først virkelig omfanget af hendes forslag, da hun gav mig det færdige manuskript.
Var der tidspunkter, hvor du overvejede at sige nej?
– Ja. I lang tid synes jeg ikke, at det skulle være mig, der spillede Tony og jeg sagde det til Maïwenn. Jeg gav hende 1000 gode grunde: Du har brug for en pige, der er smukkere og med smallere ben etc. Men så kom hun med en sætning, som der ikke er noget modsvar til. Hun sagde: “Stop med at dømme mine beslutninger. Du taler til mig som en instruktør. Det er min film, det er min vision.” Det afgjorde sagen for mig. Hun havde allerede instrueret mig i POLISSE, så jeg vidste hvor meget hun elskede sine skuespillere. Jeg vidste, hun ikke ville overlade mig til mig selv. Jeg vidste hun ikke ville svigte mig, at hun ville støtte mig.
Ser du Tony som et offer?
– Absolut ikke. Der er aldrig en bøddel og et offer i et forhold! Tony må finde sig i meget, men hun giver aldrig op. Hun kæmper for sit ideal, hvilket består i at etablere en familie og at bo sammen med sit barns far. Jeg ser hende som en kriger. Men hendes afhængighed af denne mænd forhindrer hende i at indse, at forholdet er umuligt. Hun ødelægger sig selv, men hun bliver ved. Hun kan ikke kontrollere det.
Diskuterede du dine scener med Vincent Cassel?
– Vi talte meget om, hvordan vi så parret, og om forholdet mellem mænd og kvinder, men uden på nogen måder at forsøge at enes om, hvordan vi skulle spille det.
Hvilke scener fandt du mest udfordrende?
– Scener, der involverer lykke er altid vanskelige. Du bekymrer dig altid over, om det bliver en kliché eller for overdrevet, for sentimental eller for romantisk. Der var også nogle svære krisescener.
Før du selv blev instruktør, ville du være skuespiller og medvirkede også med jævne mellemrum i film. Var hovedrollen i MON ROI en slags hævn over den tid?
– Jeg elsker at være skuespiller og jeg gør det fra tid til anden, når jeg får tilbudt roller, men siden jeg begyndte med at instruere, er skuespillet blevet anden prioritet. Jeg har ikke frustrationer over det og der er ingen sår, der skal heles. Tony i MIN ROI var en stor gave fra Maïwenn og en af livets overraskelser, men på ingen måde en slags hævn.
.
