★★★★★☆
Japanske film handler om andet og mere end kampsport. Faktisk har landet en fornem tradition for humanistiske dramaer, og Naomi Kawase fører fornemt traditionen videre. Trods en lang række priser på alverdens filmfestivaler hat ingen af Naomi Kawases film haft officiel dansk premiere, så Miracle Film bør roses for endelig at gøre hende kendt i Danmark.
Naomi Kawase forener en stor ømhed overfor naturen med nænsomme portrætter af samfundets udsatte. Og altid i uhyre udsøgte billeder, hvis visuelle skønhed får os til at glemme de anstøg af sentimentalitet, der kan snige sig ind.
Naomi Kawase undgår dog kunstigt føleri i scenerne med skuespillerne, og satser på, at deres spil i sig selv er nok til at ramme os i hjertekuglen. Og i selskab med gamle Tokue (spillet aldeles fremragende af Kirin Kiki) må man erkende, at hun har ret.
Tokue lægger vejen forbi en lille madbod, for selvom man er 76, kan man godt bestride et job. Her møder hun den matte bestyrer (intense Masatoshi Nagese), som hun formår at overtale til at ansatte hel på deltid via en eminent bønnesalat.
Man bliver mere end almindelig småsulten af at se denne film, men det er dog den menneskelige historie, der for alvor betager. For hovedkarakterne fremstår begge som forpinte sjæle, der for en stund finder lindring i hinandens selskab.
MÅNEN OVER KIRSEBÆRTRÆERNE er en oprigtig hjerteknuser, der samtidig minder os om et trist kapitel i Japans historie. Det låner dybde til filmen, og bidrager til en frydefuld filmoplevelse af de sjældne.
