★★★★★☆
Så storslåede romantiske film bliver der simpelthen ikke lavet mere! Intet under at David Leans mest ødsle film hjemtog en håndfuld Oscars for godt et halvt århundrede siden, for i pragt og panache overgår den hans kunstnerisk mere værdifulde film som "Store forventninger", "Broen over floden Kwai" og "Lawrence af Arabien".
Filmatiseringen af Nobelpris-vinderen Boris Pasternaks mest populære roman får det fornødne lydmæssige format med Maurice Jarres magiske underlægningsmusik, men selve lydsiden forekommer dog en smule hårdere, end man husker den.
Omar Sharif fik sin bedste hovedrolle som DOKTOR ZIVAGO, og man kan både fornemme lægen og digteren i hans fortolkning, der udløste en Golden Globe. Julie Christie vandt dengang årets Oscar for filmen "Darling", men ellers havde hun formodentlig gjort det for portrættet af den betagende Lara.
Alec Guinness og Ralph Richardson leverer begge solide birolleindsatser, og Geraldine Chaplin, der snart skulle fejrer triumfer i spansk film, fik med denne film sit internationale gennembrud.
Rod Steigers magtfulde bliver et varsel om Oscar-triumfen "I nattens hede" få år efter. Men finest er dog nok Tom Courtenay, hvis indsats som den glødende engagerede Pasha afstedkom en Oscar-nominering, og kan ligne et forstudie til rollen som Charlotte Ramplings venstreorienterede ægtemænd i "45 Years". Nævnes bør også den idag urimeligt glemt Rita Tushingham, der i 60erne fejrede triumfer i film som "En duft af honning" og "Pigen med de grønne øjne".
Nordisk Film fortjener ros for at sætte denne ægte storfilm op i Imperial, for kun et stort filmlærred yder DOKTOR ZIVAGO fuld retfærdighed. 200 minutter synes ikke eet sekund for meget!