★★★☆☆☆
I rækken af danske kunstnerportrætter er Folketeatret nu nået til Tove Ditlevsen.
Paprika Steens præstation som Tove Ditlevsen i TOVES VÆRELSE kan med en vis ret betegnes som en tour-de-force: Hun griner og græder, skriger og hvisker – en sand opvisning i følelser, og Paprika Steens mest imponerende sceneindsats til dato.
Men et ejendommeligt spørgsmål presser sig på: Bliver hun på noget tidspunkt Tove Ditlevsen? Er der ikke så megen naturlig råstyrke i Paprika Steen, at man trods hendes helhjertede indsats har svært ved at få øje på den skrøbelige forfatterinde, der ender med at tage sit eget liv?
En del af svaret kan også ligge i teksten. Jakob Weis formår også denne gang at skrive saftige replikker, men mindre name-dropping og større dramatisk fremdrift og dybde havde klædt værket. Edward Albees’ mesterværk "Hvem er bange for Virginia Woolf?" synes i for høj grad at være forbilledet, og man savner en selvstændig stemme hos dramatikeren.
Andreas Jebro fremstår lovlig bleg som Klaus Rifbjerg. Han virker desuden knapt så hjemmevant i et overvejende realistisk drama, end når han skejer ud i groteske komedieopsætninger.
Både Lars Brygmann som Toves mand og Sarah Boberg som tjenende ånder leverer præcise men ikke videre inspirerende indsatser i Vibeke Wredes nydelige og temmelig bedagede iscenesættelse. Især ideen med en mini-Tove, der kaster papir ud i luften, virker som et lidt gammeldags forsøg på at bryde med realismen. Scenografisk skal man dog ikke vente sig meget mere end væltede møbler.
Måske havde en lille intim forestilling om Tove Ditlevsen på en af de mindre scener i virkeligheden været mere passende end dette stort anlagte stjernestyrede projekt, der synes uendeligt fjernt fra tonen i det Ditlevsenske forfatterskab.
