21 & OVER
★★★☆☆☆
Jon Lucas og Scott Moore har skrevet denne ganske effektive drengerøvskomedie, der på behørig vis svælger i dårlig smag.
21 & OVER er en meget amerikansk film, hvor man sætter lighedstegn mellem morskab og fuldskab – og hvor eneste alternativer synes at være vold og sex.
Spillet er i bedste fald naturligt, men dette er IKKE en type film, der bliver nomineret til en Oscar. Derimod egner den sig
til en herretur og får sikkert flere kvaliteter, hvis man indtager en god portion alkohol inden.
Man kan vælge at se filmen, som et forsøg på sætte fokus på den stadig mere ekstreme opførsel hos unge, men det virker nu mest nærliggende bare at betragte 21 & OVER som en fjollet film om tre tumper på slap line.