★★★★★☆
Det tar faktisk under halvanden time at sejle til Bornholm, hvis man rejser via Ystad, og det er der mange gode grunde til at gøre, ikke mindst Rønne Teaters årlige revy.
Dette års udgave er tilmed nomineret til flere Dirch-priser bl.a som årets forestilling, og det forstår man godt. For
BORNHOLMERREVYEN 2013 er i Martin Miehe-Renards iscenesættelse blevet en enkel og elegant anretning serveret med stor musikalitet af et veloplagt hold.
Den Dirch-nominerede John Batz får flest muligheder for at vise alsidigheden i det komiske talent. Han trykker den af som Frankensteins monster og andre tilsyneladende utæmmelige mænd, men spiller også på finere strenge som usikker coach og som en enlig herre på date med en mobilplaprende hystade.
Sidstnævnte blev både skrevet og fremført af Trine Appel, der tilfører revyen charme såvel som sødme. Den topprofessionelle skuespiller kan også synge, hvad bl.a. fremgår af hendes "Be My Baby"-opdatering, hvor en 40+ kvinde bekender: "Jeg vil ha en Baby". Trine Appel mestrer også det stumme spil i en højst bizar udgave af "An Der Schönen Blauen Donau" – udsat for save…
Men mest virituos forekommer nok hendes hestehviskende træner, der nu har sat sig for at få styr på mændene.
Christian Damgaard har både stil og talent til at give "Just A Gigolo" nyt liv – nu som en vise om en ludoman, og han danner generelt et sofistikeret modstykke til John Batz’ ofte mere rustikke komik.
Endelig er der Klaus Wunderhits, der ganske vist ikke fremstår som den store skuespiller, men som til gengæld trækker det tungeste læs rent musikalt.
Det er ikke de enkelte tekster, der som sådan løfter revyen, men mere måden hvorpå man præsenterer dem. Den pissoir-scene , som indleder anden akt, bliver tålelig bl.a. i kraft af Niels Sechers inspirerende scenografiske ide, der giver pissoirets brugere muligheder for at optræde med nummeret "Prosta-cha-cha-cha".
Man skal med andre ord ikke tage revyens undertekst "en god aften i dårligt selskab" alt for bogstaveligt, for hele holdet har ære af revyen og fuserne synes få. Derfor kunne man også godt unde det lille bornholmske teater den endelige triumf ved årets Dirch-uddeling.
