★★★☆☆☆
Den momentvis sjove og lidt ubehagelige animationsfilm GRUSOMME MIG blev for et par år siden et publikumshit, hvilket i Hollywood altid synes ensbetydende med en to’er.
Instruktørerne Chris Renaud og Pierre Coffin klarer opgaven, fordi man denne gang finder en god balance mellem en sympatisk handling og skægge situationer. 3D brillerne havde man dog gerne undværet denne gang, så har man kun mulighed for at se 2D-udgaven, er tabet ikke stort.
Hovedkarakteren Gru lever ikke op til sit navn i den nye film, han har nemlig travlt med at være far for sine tre adoptivdøtre samtidig med at han prøver at overvinde sit dating-traume. Den kontante Lucy hører bestemt til de mulige kandidater, men først skal den genopståede superskurk El Macho naturligvis besejres.
Såvel tykke som tynde står for skud i jagten på latterbrølene, mens det hvirvler med filmhenvisninger – fra 40ernes Carmen Miranda-musicals til tidløse James Bond.
På lydsiden varetager Søren Sætter-Lassen med vanlig rutine rollen som Gru, men Vicki Berlin giver ikke Lucy den autoritet, som skal til for at give ham modspil.
Det er nu heller ikke Gru og Lucy, som er børnenes favoritter, men derimod de små gule minions, der tøffer omkring og taler op til flere uforståelige og alligevel genkendelige sprog. Ikke mindst deres sangnumre mod filmens slutning er kostelig komik, og man tør næsten sværge på, at omkvædet i den store kærlighedssang er "flæskesteg".
Når en selvironisk Linse Kessler så tilmed lægger stemme til Grus dumme dullede date, må også fuldvoksne mænd trække på smilebåndet.
