THURE LINDHARDT
Thure Lindhardt kan i øjeblikket nydes i endnu en glansrolle, nemlig som den uhyggelige lille Oskar i Katrine Wiedemanns
mesterlige opsætning af "Bliktrommen" på Betty Nansen Teatret. For i modsætningen til flere af sine kolleger formår Lindhardt at kombinere en international film- og TV-karriere med store teaterroller.
"Det er et eller andet i mig, som skal gøre det. Jeg er kommer fra teatret og men jeg bliver udfordret på en hel anden måde end når jeg laver film. Ikke nødvendigvis mere vigtigt eller spændende, for jeg elsker også at lave film. Men jeg kan tillade mig at gøre noget helt andet på teatret end på film – og omvendt. Feks. kan jeg nu spille en 3-årig !"
"Bliktrommen" blev allerede i forrige sæson en kæmpesucces med en blændende Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen. Så det var en ny udfordring for Thure Lindhardt at skulle springe ind i allerede eksisterende rammer.
"Det tændte mig virkelig, da Betty Nansen Teatret spurgte mig, for jeg vidste allerede, at det var god forestilling, og det
giver en stor tryghed. Jeg ville ikke gøre det med en hvilken som helst forestilling, men denne rolle er så speciel, at jeg
følte , at det kunne jeg godt. Jeg kendte stoffet, bogen, filmen, men havde dog ikke set forestillingen, fordi jeg samtidig selv spillede på Edison" (i Peter Langdals roste opsætning af "Rød").
"Men jeg arbejdede selv med rollen en måned i pauserne mellem nogle filmoptagelser i Budapest. Og da jeg selv havde dannet mig et indtryk, så jeg en DVD-optagelse af forestillingen. Det var meget interessant, fordi Nikolaj selvfølgelig lavede nogle helt andre ting og havde en hel anden tolkning end jeg havde. Det var ret befriende, at jeg havde lavet mit forarbejde, inden jeg så DVD’en, så jeg ikke risikerede at kopiere hvad han gjorde, selvom det han gjorde var fremragende. Det var bare noget andet, jeg ville med rollen."
Thure Lindhardt fik et eklatant teatergennembrud med forestillingen "Shopping and Fucking" på Café Teatret.
"Jeg var så ung der, så der var en desperation og en fanden i voldskhed i teksten, som i den grad appellere til mig. Jeg
havde set forestillingen i Berlin, og fandt den vildt provokerende."
Næste store udfodring blev en gloriøs opsætning af "Aladdin" i Dyrehaven.
"Oehlensclägers "Aladdin" er skrevet, da forfatteren var i 20erne, til en ung rødmosset blåøjet skuespiller, der aldrig havde været i Arabien. Men det var en vanvittig smuk og meget klassisk dansk tekst at arbejde med. Og al hurlumhejet med kæmpe symfoniorkester, elefanter og svævebane fik virkelig den indre drengerøv frem i mig. Det er noget af det sjoveste, jeg har fået lov til at lave."
"Hamlet" er en anden af de roller, som har betydet mest for Thure Lindhardt.
"Jeg havde lavet den på Kronborg i en noget fragmentarisk udgave, og var ikke blevet færdig med den. Så snakkede jeg med Kaspar Rostrup, der gerne ville lave den på Gladsaxe Teater med udgangspunkt i ordene. Det skulle være et rent udtryk, ikke noget med stort udstyr, kun teksten og skuespillerne. Det var helt fantastisk at arbejde med, og jeg bliver nok aldrig færdig med den rolle. Hvis jeg fik tilbudt den igen, ville jeg sige ja, lige på stedet. Nogle gange mellem filmoptagelser, kan jeg godt finde på at slå op i "Hamlet". Istedet for at lægge syv-kabalen."
På Det Kongelige Teater triumferede Thure Lindhardt for et par sæsoner siden i Dostojevskis "Forbrydelse og straf" og man fornemmede et slægtskab mellem Lindhardt og de store russiske forfattere.
"Det er rigtigt. Jeg kan kun sige det således, at Dostojevski er min yndlingsforfatter. Vi havde "Forbrydelse og straf" stående i reolen i to flotte læderindbindinger derhjemme, så dem tog jeg med på skiferie, da jeg var 19-20 år gammel, og blev fuldstændig blæst væk. Og så har jeg læst en masse af ham siden. Der er jo det med Dostojevski, at intet er enten godt eller ondt. Det hele er komplekst, selvmodsigende… og derfor meget menneskeligt. Ligesom i "Hamlet" fornemmer man tvivlen, angsten. Det er sindsygt intelligent."
"Jeg elsker, når teatret giver sig tid til fordybelse. Også gerne lange forestillinger. Der er publikum til den slags. Man
indstiller sig jo på det rent mentalt, ligesom hvis man skal på en lang flyvetur. Det er vigtigt, at vi forsat giver plads til teater, der arbejder i dybden, så det hele ikke ender i teaterkoncerter."
Så man skal aldrig forvente at se Thure Lindhardt i en musical ?
"Nej, det er nok ikke mig. Men man skal aldrig sige aldrig. Det er jo også gode musicals som f.eks. "West side Story" og
"Cabaret". Jeg vil heller ikke sige, at jeg ikke kan synge, men der er forskel på det, og så på at stille sig op som professionel og synge for andre mennesker. Og jeg har ikke haft den disciplin til at træne min stemme op på den front. Det interesserer mig simpelthen ikke nok. Men man skal virkelig aldrig sige aldrig, bare vide hvor ens force ligger."
