★★★★★★
De italienske Taviani-brødre Vittorio og Paolo vandt i 70erne fortjent guldpalmerne i Cannes for den uafrystelige "Padre Padrone" (Min fader, min herre). Senere fulgte den bevægende og billedskønne "San Lorenzo Natten", men gradvist blev deres karriere en smule udvandet. Derfor er det glædeligt at kunne konstatere, at de er tilbage med fuld styrke med den dokumentariske CÆSAR SKAL DØ, der da også blev belønnet med Berlin filmfestivalens største hæder, Guldbjørnen, som bedste film.
Vi følger en gruppe livstidsfanger i deres prøver på og opførelse af William Shakespeares "Julius Cæsar". De indsattes forpinte ansigter og hårdprøvede kroppe giver filmen et frapperende fysisk nærvær, og Shakespeares drama med dets elementer af mord, skyld og ansvar får her en uafviselig autenticitet. Ikke mindst til slut, når bifaldet runger ud og celledørerne igen smækker i.
Taviani brødrene skifter raffineret mellem farve og sort/hvid, og får sublim støtte af fotografen Simone Zampagni. I det hele taget fremstår CÆSAR SKAL DØ som en også teknisk set sublim bedrift. Resultatet må ikke blot betegnes som en af de betydeligste Shakespeare-film i nyere tid, men også et af filmsæsonens få utvetydige mesterværker.
