★★★☆☆☆
I og udenfor et hav af små kulørte papirstykker møder Darko (Morten Brovn), en stadig mere alkoholiseret ung mand. Hans drukkammerat Elle (en næsten ukendelig Mikkel Løvenholt Reenberg) og pigen Motte (herligt kontant fremstillet af Christine Gjerulff) gør ham selskab, men trods smukke drømme synes tragedien uundgålig.
Nathalie Mellbyes scenografi har fornyende effekt på scenerummet i Husets Teater. Skuespillerne gør det godt, selvom Morten Brovn fremstår en smule for sund i forhold til de alkoholikerportrætter vi mødte i "Personkreds 3" og "Nordkraft". Men det kan der selvfølgelig være en pointe i.
Sært er det i al fald at se Mikkel Løvenholt Reenberg, der i sidste sæson medvirkede i den pædagogiske anti-alkohol forestilling "4.1 promille" på Bådteatret, som forsumpet alkoholiker.
DET BLÅ, BLÅ HAV har flere elementer, man kan glæde sig over. Men også eet stort problem: Forestillingen fænger simpelthen ikke.
På trods af priser i udlandet forekommer metafoerne og andre floskler i den tyske dramatiker Nis-Momme Stockmanns tekst temmelig banale, og selv en mondæn kvindelig instruktør (Therese Willstedt) kan ikke skjule, at DET BLÅ, BLÅ HAV er en gang mandehørm af den slags, som netop Husets Teater ikke har brug for.
