Årets filmårbog er igen i år en blandet oplevelse. På plussiden er, at den som gennemgang af årets filmpremierer i Danmark er mere komplet end filmårbøgerne var i de første årtier efter etableringen sidst i 40erne. Oplysninger om de enkelte film er også tit mere omfattende end f.eks. midt i 70erne, hvor filmårbogen skrabede bunden.
Og netop i en tid, hvor internettet er ophøjet til orakel, er der brug for en bog, der fastholder hvad der kendetegnede netop dette filmår. Så meget desto mere problematisk er det, at redaktørerne Peter Risby Hansen og Nicolas Barbano tilsyneladende kun interessere sig for amerikanske og danske film. Den mexikanske Biutiful er i al fald ene om at repræsentere de fremmedsprogede film blandt hovedomtalerne, og der er end ikke et foto fra en af årets mange fransk- og tysksprogede biopremierefilm. Selv årets guldpalme-vinder er henvist til en lille tekst bagi.
Et andet alvorligt kritikpunkt er det mandehørmeri, som bogen også bærer præg af. Det er overvejende de såkaldte maskuline genrer, der tilgodeses og kun een film af en kvindelig instruktør er fundet værdig til hovedomtale (Winter’s Bone)
