★★★★★☆
Det ressourcestærke Kongelige Teater viser i øjeblikket, hvordan man absolut IKKE skal spille Albert Camus med en temmelig rædsom opsætning af CALIGULA. Men på det lille teater FÅR302, der kan man finde ud af det! FALDET hører ellers ikke til de letteste af Camus’ tekster, men Jacque Lauritsen formår på overrumplende vis at formidle ordene både via sin tekstbearbejdelse og via sin skuespillerpræstation.
Iscenesætteren Petra Berg Holbek har tilsyneladende været ham en god støtte og kun musikvalgene forekommer lidt for banale. Men hun har fået det fineste frem i Jacque Lauritsen, der formodentlig aldrig har været bedre på en scene. Man fornemmer, at hver en stavelse i teksten synes gennemlyst, men bliver samtidig serveret med en elegance, en humor og en intelligens, som slår benene væk under os. Vi føler vi kender denne umiddelbart venlige mand, der gerne hjælper blinde over gaden og rejser sig for gamle i bussen. Men gradvist begynder han og vi at drage motiverne i tvivl. Camus’ klarsyn og skarphed skaber et uhyggeligt spejlbillede, som vi ikke kan se bort fra.
Samtidig formår Jacque Lauritzen at inddrage publikum i historien med en fuldstændig afvæbnende naturlighed, som mange stand-uppere kunne lære af. Vi keder os ikke et sekund i de ca. 70 minutter forestillingen varer og glæder os over, at der stadig er teatre, der vover at satse så klart på kvalitet. En af de nye teatersæsons mest frydefulde overraskelser.
