★★★★★★
Fortid og nutid mødes på smukkeste vis, når Erik Grip synger Frank Jæger på en ny dobbelt-CD. Ny er måske så meget sagt, men genudgivelsen af Erik Grips fortolkning af den store digters ord virker sådan set tidløs. Der er en uskyld og naivitet i Grips stemme, som låner en nærværende hverdagspoesi til Frank Jægers digte på den første CD. Frank Jæger læser selv et par stykke med tyngde, men det er Erik Grip, der giver CD’en lethed og ynde med sit spil og sin sang.
Grips musikere bidrager alle konstruktivt til helhedsindtrykket. Holger Laumanns saxophone låner sjæl til “Tidligt Forår” og i “April, Apri” strømmer tonerne fra Ole Ficks el-guitar ind imellem opløftende sætninger som “søbemadens triste tid er ude”, så man næsten kan mærke forårssolen skinne. Alvoren får dog også sin plads blandt andet takket være Hugo Rasmussens evne til at håndtere en kontrabas – f.eks. på nummeret “Ud af en vinter”.
På den anden CD møder vi en ældre og – fornemmer vi – klogere Erik Grip. En længere version af “Ud af vinter” vidner om, at livsklogskaben ikke er erhvervet uden personlige omkostninger. Men poesien forbliver intakt.
Henrik Gunde (piano) og Esben Eyermann (kontrabas) formår at leve op til den musikalske standard fra den første CD. Men det er Grips måde at læse en tekst, der virkelig imponerer her. Intet under at Frank Jæger efter første udgivelse skrev et rosende brev til Erik Grip. For allerede dengang var han vores fineste nationaltrubadur. Det er han gudskelov stadig.
