★★★★☆☆
Man behøver faktisk ikke at interessere sig for fodbold for at føle sig underholdt af Kasper Barfoeds film om landstræneren Richard Møller Nielsen, der førte det danske landshold frem til EM-triumfen i 1992.
Det lykkes Ulrich Thomsen at ramme Richard Møller Nielsen karakteristiske diktion, og selvom Thomsen grundlæggende har en mere tjekket og arrogant udstråling end den til tider særdeles folkelige Møller Nielsen, så får Thomsen alligevel tegnet et underfundigt portræt, der må rangere som hans bedste danske filmpræstation siden "Festen".
Henning Jensen låner dybde og eftertænksomhed til rollen som Richard Møller Nielsens tro væbner, og Lene Marie Christensen er fin som Fru Møller. selvom hun efterhånden har spillet en del af disse svigtede hustruer med hjertet på rette sted. På den anden side kan hun jo ikke gøre for, at kvinderollerne i disse bredt anlagte dansk film sjældent fremstår særligt interessante.
Vi får derimod et væld af klip fra EM-kampene, hvilket dog også betyder, at flere af hovedpersonerne i fodbolddramaet heller ikke rigtig foldes ud som karakterer i filmen. Allan Hyde (som Flemming Povlsen), Gustav Dyekjær Giese (som Peter Schmeichel) samt flere andre skal således snarere ligne end agerer.
En befriende undtagelse er Esben Smed, der som John "Faxe" Jensen får et veritabelt filmgennembrud. Festligst i skænderiet med kæresten, som Julie Zangenberg spiller med en god portion selvironi. Mikkel Boe Følsgaard tegner desuden et følsomt portræt af Kim Vilfort, hvorimod Birgitte Hjort Sørensen virker lovlig kølig som Minna Vilfort.
At en opsang fra Richard Møller Nielsen eller for den sags skyld en minigolf-kamp skulle være nok til at ændre retningen for det danske landshold forekommer sine steder rigeligt banalt, men vi bliver alligevel revet med af følelserne – også i hospitalsscenerne omhandlende Vilforts kræftsyge datter.
Det må bestemt ikke have været let at skulle lave en film om en begivenhed og nogle mennesker, som mange betragter som fælleseje. Derfor fortjener Kasper Barfoed virkelig ros, fordi han trods de nævnte forbehold alligevel får givet denne historie et vis format. Rent sportsligt overgår håndboldtræneren Ulrich Wilbecks OL- og VM-bedrifter jo klart Richard Møller Nielsens EM-triumf, men beretningen om undertippede Nielsen og co’s uventede vej til tinderne må siges at være en rigtig god historie.
