★★★★★☆
Det forekom ganske passende, at Harry Bellafonte i år blev belønnet med en æres-Oscar, for han dukker naturligvis også op i de velvalgte dokumentarklip, der udgør en ikke uvæsenlig del af Ava DuVernays SELMA om borgerrettighedskampene i 60ernes USA.
Titlen refererer til den by, hvorfra den afgørende demonstration for stemmeret på lige vilkår udgik med selveste Martin Luther King i spidsen.
Instruktøren Ava DuVernay har skabt en værdig film, som kulminerer i den medrivende Oscar-belønnede sang "Glory".
Oprah Winfrey, der også selv har en fin birolle i starten af filmen, er medproducent på filmen, der nok er lidt for glat og sentimental for sit eget bedste. Men den er frem for alt et velproduceret værk, der fortjente netop de Oscar-nomineringer, den fik inkl. bedste film.
Britten David Oyelowo har betydelig ære af sin præstation som Martin Luther King, selvom man savner samme tyngde i talerne som netop kendetegnede denne Nobel-prisvinderen. Tom Wilkingsom tegner et ikke ukritisk men heller ikke unfair portræt af præsident Johnson, og blandt filmens mere ukendte skuespillere glæder man sig især over Lakeith(Keith) Lee Stanfield, der også gjorde indtryk i den oversete "Short Term 12".
SELMA er en film, der skriger på at blive brugt i skolesammenhænge, og som sådan udfylder den et stort behov. Og da Johnson på et tidspunkt bebrejdes sit lederskab, har ordene en ganske særlig klang, som var de i lige så høj grad rettet den nuværende præsident. Så helt uden brod kan man bestemt ikke kalde denne SELMA.
