★★★★★★
Roy Andersson runder sin dybt originale trilogi om "det at være menneske" af med mesterværket EN DUE SAD PÅ EN GREN OG FUNDEREDE OVER TILVÆRELSEN. Filmen vandt ikke overraskende Guldløven i Venedig, mens man i hjemlandet Sverige valgte at pege på den mere let tilgængelige "Force Majeure".
Groteske verdensbilleder inspireret af Jacques Tati, Federico Fellini og Monty Python udsættes for svensk tristesse og serveres i med sublim æstisk minimalisme præget af en udsøgt farvesans. Resultatet kan kun beskrives som Roy Anderssonsk, for trods inspirationskilderne har Andersson med tiden udviklet sin helt egen stil, der her folder sig ud i sin storhed.
For EN DUE SAD PÅ EN GREN OG FUNDEREDE OVER TILVÆRELSEN finder storheden i det små, hvad enten vi iagttager to lidet succesfulde Spøg og Skæmt-sælgere, en kødfyldt sangerindes betagelse af hendes elev eller diverse bizarre dødsfald. Gængse omfattelser af tid og sted ophæves, og mystificeret betragter vi disse odiøse skabninger kaldet mennesker.
