★★★★☆☆
NATTERGALEN blev noget overraskende valgt som Kinas officielle bidrag til årets Oscar-ræs foran selveste Zhang Yimous diskret samfundskritiske "Coming Home" med den formidable Gong Li. Men det forstår man sådan set godt, fordi NATTERGALEN er en film, som det officielle Kina helhjertet kan bakke op om, en film, der ikke støder.
Selvom titlen kan lede tanken hen på H. C. Andersen, har historien i den fransk-kinesiske NATTERGALEN dog intet med vores nationaldigters fortælling at gøre. Alligevel er der noget eventyrligt over NATTERGALEN, der fuldt forståligt har modtaget publikumspriser på diverse festivaler og bjergtaget både børn og barnlige sjæle med sin hjertevarmende beretning om en lille pige og hendes bedstefar (sidstnævnte spilles af veteranen Baotian Li ("Country Teachers") med afdæmpet livsklogskab).
Instruktøren Philippe Muyl har da også før demonstreret sin sans for det følelsesfulde møde mellem ung og gammel i den rørende "Butterfly", der havde den store franske skuespiller Michel Serreult i en af sine sidste store roller.
I NATTERGALEN (Ye Ying – Le promeneur d’oiseau) lever en lille kinesisk pige et priviligeret liv, selvom det piner hende, at forældrene har travlt og ikke kan finde ud af at leve sammen mere. Hendes verden bliver imidlertid vendt på hovedet, da hun på grund af de fortravlede forældrefor en tid bliver tvunget til at bo langt ude på landet hos sin gamle bedstefar.
Her må hun først kæmpe med sult og myg, inden hun begynder at tage naturen til sig og nyde de fortryllende omgivelser. Hun fascineres især af den lille nattergal, som hendes gamle bedstefar slæber rundt på overalt. Den forkælede pige får naturligvis med tiden et godt forhold til den særdeles godmodige bedstefar, og om det splittede forældrepar finder sammen igen, kan man jo prøve at gætte sig til.
Forudsigelighedens banalitet bliver dog ikke nogen hindring i NATTERGALEN, og instruktøren Philippe Muyl foregiver aldrig at lave socialrealisme. NATTERGALEN har derimod en næsten mytisk dimension i sin skildring af forskellene mellem det gamle og det nye Kina. Filmen maner til besindighed og frem for alt respekt for fortidens dyder, så som ro og eftertænksomhed – og gør det tilmed i et betagende billedsprog. Og når den lille pige bytter sin Ipad for en nattergal, så kan det ses som i al fald en cadeau til H. C. Andersen, men er først og sidst en tiltrængt påmindelse til de yngre generationer om, at der findes andre værdier end dem man kan finde på en computer.
