DRACULA UNTOLD

★★☆☆☆☆

Atter engang forsøger en film at slå plat på myten om Grev Dracula. Denne gang følger vi faderen – der åbenbart var prins? – i en blodigt opgør med sin halvbroder, som man i forældet Hollywood-stil har femininiseret for at understrege, at han er skurk!

Man har brugt en del ressourcer på kostumer og dekorationer ligesom det computeranimerede flagermus-angreb og Charles Dances uhyggelige maske (og negle!) fungerer efter hensigten. Men instruktøren Gary Shore virker mere indstillet på at lave et Braveheart-lignende univers med pompøse slagscener og plat brutalitet, så filmen svigter i sidste ende sine rødder.

Manuskriptets selvhøjtidelige tone kombineret med lutter uinspirerede skuespillerpræstationer gør også DRACULA UNTOLD til en historie, som vi aldrig havde behøvet at få fortalt.