★★★★☆☆
Tjekhovs TRE SYSTRAR (Tre Søstre) drømmer stadig om et bedre liv, selvom deres tragiske skæbner nu udspiller sig på den svenske nationalscene Dramatens lille scene.
Emmet Feigenbergs iscenesættelse kan synes lovlig traditionel, men der er bund i den, og det bliver helt afgørende, når man vil spille Tjekhov.
Feigenberg får god hjælp af scenografen Karin Betz, hvis tilsyneladende realitiske stuemiljø pludselig forskubbes af en bevægelig bagvæg sidst i første akt. Det bevirker, at hjemmet skrumper som et udtryk for søstrenes voksende klaustrofobi, og anden akts åbning må udspille sig på forscenens få meter, hvor stuens møbler nu står mast sammen. Og da stykket når sin slutning, står søstrene i bogstavligste forstand med ryggen mod muren og på randen af afgrunden.
Feigenbergs force har altid været hans evne til at engagere sine skuespillere, og han får dedikerede præstationer ud af hele ensemblet, men i særdeleshed af de tre skuespillerinder, der spiller Olga, Masja og Irina, nemlig Elin Klinga, Jennie Silfverhjelm og Sofia Pekkari. En anelse mere spræld i produktionen kunne have gjort underværker, men det ændres ikke ved, at Emmet Feigenbergs TRE SYSTRAR er en sejr, og endnu et skoleeksempel på, hvordan man kan spille Tjekhov idag.
