★★★☆☆☆
Det kan godt være, at der på forsiden af programmet står både Alexander Kølpin og sommerballet, men det store billede på Bellevue Teatrets facade taler sit eget tydelige sprog. Aftenens stjerne er og blive Mads Langer, og dansene fungerer primært som stafage til hans sange.
For selvom Mads Langer ikke synes at være i besiddelse af det entertainergen, som f.eks. en sanger som Christopher, så har en vokal spændevide, som overgår flere af hans samtidige. Her får han lejlighed til at vise, at han kan være både sårbar og inderlig. Han ligner stadigvæk en stor dreng, men han synger som en mand.
Anderledes svage synes danserne, der fremstår som et uegalt hold af sympatiske individualister. Men de har heller ikke fået nok hjælp af koreografen Anja Gaardbo og iscenesætter Alexander Kølpin, der måske burde have overladt scenografien til en anden.
Dog ikke til Maja Ziska, hvis kostumer flere stedet virker som en hæmsko for danserne. Kapper og kjolelag er ikke altid ensbetydende med elegance, og hattene bringer mindelser om Bellevue Teatrets fæle Carmen-forestilling for et par år siden.
Så galt går det gudskelov ikke denne gang, og det skyldes først og sidst Mads Langer, der dog godt må udfordre sig selv mere rent dramatisk næste gang. Vel ligger forcen i skønne ballader som “Bowie and Champagne”, men det kunne have været spændende at se, om der også lå en skuespiller med lidt vildskab gemt i Mads Langer? Den oplevelse har vi stadig til gode.
