★★★★★☆
Francois Ozon hører ikke blot blandt Frankrigs mest stilsikre
instruktører, men må også regnes for den vittigste. Tænk bare på de syrede komedier “8 kvinder” og “Potiche”. Nu har han kastet sig over en forunderlig beretning om en usædvanlig lærer-elev relation.
Guldpalme-vinderen “Klassen” ramte hoved på sømmet
mht. de enorme problemer, som folkeskolerne i Europa står overfor idag, men Francois Ozon går en hel anden vej og lader skolerelationen afspejle sig i privatlivet hos såvel lærer som elev.
Fabrice Luchini (i sin velnok bedste præstation til dato)
spiller en falleret forfatter, der nu må ernære sig som
skolelærer, og som pludselig opdager en lovende forfatterspire blandt sine elever. Men fascinationen af drengen tager en hel uventet drejning med fatale
konsekvenser for den gamle lærer.
Kristin Scott Thomas låner stil til rollen som lærerens
samleverske, der fylder sit kunstgalleri med semipornografis
dukker. Og Emmanuelle Seigner er henrivende som elevens
drømmekvinde og mor til hans bedste ven.
Francois Ozon orkestrerer dette bizarre komedie-drama med en forbilledlig ro og betydeligt overblik. Han formår hele tiden
at overraske os, og han er velsignet med et begavet
manuskript, der får os til at sluge alle handlingens uhyrligheder. Fordi Ozon serverer dem med tungen lige i munden og et glimt i øjet.
Historien inddrager elementer fra filmklassikere som”Goodbye Mr. Chips” og “Skjulte øjne”, men forbliver heldigvis i den grad en Francois Ozon-film – og det er også denne gang ensbetydende med en fræk og frydefuld
filmoplevelse.
