★★★★☆☆
En tysk/fransk co-produktion om et umuligt kærlighedsforhold mellem to unge kurdere lyder måske ikke særligt muntert, men faktisk har instruktøren Hiner Saleem held med at tilføre den i grunden triste historie en vis portion humor. Når det er sagt, virker det forkert at lancere filmen som komedie eller for den sags skyld western, når der i bedste fald er tale om et komedie-drama. Det understreges allerede i filmens åbningsscenen hvor den første kurder skal henrettes ved dødstraf: Han skal hænges – og står ganske sigende på en stemmeurne – med løkken om halsen.
Naturen danner en kraftfuld ramme om de to rebellers lidenskab, og kritikken af det mandsdominerede samfund virker indlysende for et dansk publikum. Lydsiden er slet ikke ueffen – med en præcis brug af velvalgt lokal stemningsmusik, men det er den stille lidenskab – også den, der udspringer af hjemstavnslængsel – der gør MY SWEET PEPPER LAND til en seværdig film.