★★★★★☆
Danske Per Fly har skabt en storartet svensk film om broderlandets højt skattede sanger og skuespiller, Monica Zetterlund. En ganske overdådig produktion båret af et præcist tidsbillede og en ægte kærlighed til jazz.
Filmkarrieren gøres der desværre mindre ud af, selvom Fly naturligvis berører hans samliv med instruktøren Vilgot Sjöman (“Jeg er nysgerrig”) og hendes medvirken i Hasse og Tage-film. Men hendes største skuespillertriumf – som Ulrika i Jan Troells film- og tv-serie om “Udvandrerne” og “Nybyggerne” – berøres ikke med et ord. Til gengæld glædes man over, at Per Fly ikke har kogt en smagløs suppe på Monica Zetterlunds bizarre død. Hendes opringning til den alarmcentralen kort før hun indebrændte, havnede på nettet, og det må have været slemt nok for de pårørende.
I stedet fokuseres på Monica Zetterlunds lyst at frigøre sig fra landsbysamfundet og hendes behov for luft og udsyn. Alkoholmisbruget og Grand Prix-nederlaget kan Fly naturligvis ikke komme uden om, men håndterer begge dele med fintfølelse.
Per Fly er takket være Edda Magnason blevet velsignet med en kapabel skuespillerinde i hovedrollen uden hvilken projektet ikke kunne være lykkedes. Mindst ligeså fremragende er de to birollepræstationer, som Kjell Bergqvist og Sverrir Gudnason præsterer som henholdsvis som forpint far og forsmået ven.
Ligesom i Flys mesterlige TV-serien “Forestillinger” forstår vi samtlige karakterer i dramaet, og det må regnes blandt Per Flys fornemste dyder. At man så denne gang godt kunne have ønsket en anelse mindre poleret stil er småting i den store sammenhæng. MONICA Z forbliver en fornem bedrift, som fortjent indbragte Per Fly den svenske guld-bille (Guldbagga) som bedste instruktør.
