★★★★☆☆
af
Claus Rudbeck
Forlaget Nostalgi
Claus Rudbeck debuterede som forfatter i 2012 med bogen "En gang eventyrer – altid eventyrer", der handlede om hans venskab med skuespilleren Palle Huld (forbilledet for tegneserie-figuren Tintin).
På opfordring har den film- og teaterglade Claus Rudbeck nu skrevet endnu en bog om en række af de skuespillere, han også har mødt og kendt. Bogens 10 hovedpersoner suppleres af endnu flere bipersoner, og fælles for dem er, at de bliver beskrevet nænsomt. Flere af skuespillerne får tilmed en minibiografi, fortalt i jer-form.
Det første bekendtskab indtraf i forbindelse med et middelalderspil i Nordborg for 30 år siden. Purken Claus Rudbeck havnede ganske vist i gabestokken som en del af forestillingen, men fik en god relation til forestillingens iscenesætter Thorkild Demuth. Det var ham, der i 1967 iscenesatte TV-julekalenderen om Magnus Tagmus.
Som fan af de gamle danske folkekomedier begyndte Claus Rudbeck også at samle autografer og lærte af Bodil Udsen, at det var en god ide at vedlægge en frankeret kuvert, når man skrev til en skuespiller om en autograf. En af dem, der gav sig tid til at svare, var Grethe Mogensen, og det blev starten på et varmt venskab, der stadig varer ved.
En af bogens største kvaliteter er, at den sætte fokus på flere karrierer, der ikke altid har fået den opmærksomhed i medierne, som de fortjente, som f.eks. Lis Løwert. der hørte blandt Erik Ballings favoritskuespillerinder.
Netop den måde, som hun og mange af hendes kollegaer har behandlet Claus Rudbeck på, siger ikke bare noget om hans menneskelige kvaliteter, men i høj grad også om deres.
Et ualmindelig fint billedmateriale dokumentarer også venskaberne og viser samtidig skuespillerne i mere afslappede sammenhænge, end man sædvanligvis ser dem. Altid med respekt og uden så meget som et anstrøg af dyneløfteri. I forbindelse med omtalen af skuespiller og teaterchef Inger Rauf får vi et foto fra forestillingen "Show-Case", hvor Helle Virkner og Holger Juul-Hansen spillede sammen for allersidste gang.
DEM JEG MØDTE PÅ VEJEN er først og sidst en uforfalsket offentlig kærlighedserklæring til en række fortræffelig skuespillere, der i den grad er blevet set.
(Michael Søby)
