VIOLENT NIGHT

★★☆☆☆☆

Titlen VIOLENT NIGHT er et ordspil med henvisning til den poetiske julesang "Silent Night" – på dansk kendt som "Glade jul". Men man bliver tværtimod lettere deprimeret af at se VIOLENT NIGHT, der må være en af de værste julefilm i mands minde.

Filmen er ikke mange minutter gammel før, at den berusede og – viser det sig – dybt voldelig julemand har kastet op ud over en forsvarsløs kvinde. Så er tonen slået an, og den norske instruktør Tommy Virkola ("Hansel & Gretel: Witch Hunters 1") bruger herefter halvanden time på at retfærdiggøre titlen med diverse formr for brutalitet.

VIOLENT NIGHT skulle formodentlig have været en ny "Alene hjemme" – den henviser i al fald til den amerikanske titlen flere gange. Et lille barn – i dette tilfælde en lille pige – er i dette tilfælde også på flugt fra nogle slemme fyre, men hvor "Alene hjemme" var uegnet for mindre børn, så fremstår VIOLENT NIGHT komplet uegnet for børn. Manuskriptets vulgaritet trodser enhver beskrivelse og den danske oversættelse gør kun ondt værre.

David Harbour (kendt som Jim Hopper fra TV-serien "Stranger Things) agerer julemand, men hans smukke stemme drukner i filmens groteske voldsdyrkelse.

Man kan således slet ikke udelukke, at han igen modtager en Razzie-nominering i kategorien "Værste skuespiller" (ligesom i 2020 pga "Hellboy"), fordi han har lånt sit navn til en filmisk møgbunke som denne.

Eneste lyspunkt er Beverly D’Angelo (der i sin tid spillede Patsy Cline i "Coalminer’s Daughter") som kynisk og rapkæftet millionøse.

VIOLENT NIGHT er nemlig symptomatisk for alt, hvad der er galt med den amerikanske filmindustri i øjeblikket, og der bør være andre mere relevante julefilm end denne – selv til de mest infantile voksne.