★★★★★★
af Henrik Engelbrecht
Forlaget henrikengelbrecht.dk
★★★★★★
To af årets mest udsøgte kulturbøger kommer fra Henrik Engelbrecht, der efterhånden indtager en særstatus blandt danske forfatter.
En ting er, at han har sit eget forlag og derfor selv kan styre sine bøgers udformning og videre skæbne, indtil de står på reolerne i folks hjem. Noget andet og endnu vigtigere er, at han er en utrolig vidende og velskrivende forfatter med blædende sans for relevant og æstetisk fotomateriale såvel som layout-mæssige detaljer.
Elegant og med et raffineret vid som diskret følgesvend tager os Henrik Engelbrecht med til Italien, hvorfra selve begrebet opera (“værk”) også stammer. Da Christian IV skal fejre sin ældeste søns bryllup, bliver det med en fuldkommen overdådig fest i over 18 dage. Bryllupsfesten ender med at blive kostbare nogensinde på dansk grund, da også den danske konge vil imponere sine gæster med den seneste trend, en særlig form for musikforestilling, der har opnået stor popularitet sydpå.
18 kapitler får vi i alt heraf ca. en tredjedel om dette århundrede samt en alfabetisk som kronologisk oversigt over henholdsvis komponister og værker. Læf dertil et ligefrem ødselt billedmateriale, der omfatter rollelister, scenefotos, programmer, plakater, vittighedstegning, malerier, prøveplan, avisartikler etc.
OPERA I DANMARK med sine 656 sider er en sand gave til enhver operaelsker.
ARVEN EFTER LUMBYE er på mange måder skabt ud fra samme recept. Et i positiv forstand mere nørdet værk, men derfor nok også med en lidt smallere målgruppe, men får man først bogen i hænderne kan man næsten ikke lægge den fra dig.
Atter overvældes man af det materiale, som det er lykkes Henrik Engelbrecht at fremskaffe, og man føler sig ligefrem hensat til datidens Tivoli, uden Rasmus Klump og det der er værre.
340 sider præget af samme beundringsværdige grundighed og storslået overblik over sit stof. Som undertitlen “- musik og musikere i Tivoli 1843 – 1944” er Lumbye ikke den eneste, der får omtale i bogen, men også andre af periodens prominente navne som Balduin Dahl, Joachim Andersen, Frederik Schnedler-Petersen og H. C. Lumbyes søn George forkæles med selvstændige kapitler.
Men det er naturligvis H. C. Lumbye, der forbindes med Tivolis storhedstid, og Tivoli-koncerterne blev efterhånden så lange, at politiet kom forbi, fordi lukketiden kl. 23 ikke blev overholdt. Men det fandt publikum sig ikke i, og der opstod tomult, som havnede på avisernes forsider.
ARVEN EFTER LUMBYE begynder med det, der i al fald lignede en slutning i 1944. To danske nazister stod i spidsen for en nazistisk hævnaktion, hvor målet var Tivoli. og de voldsomme brande og eksplosioner jævnede bl.a. Tivolis Koncertsal med jorden. En æra var slut, og det er denne æra, der på smukkest vis bliver vakt til live igen i denne prægtige bog.
(Michael Søby)
