PLEJER ER DØD:

KALINKA

★★★★★☆

Uppercut Danseteater kan fejre et fornemt 40-års jubilæum med tredje og sidste del af deres fabelagtige Plejer er død-trilogi.

Deres historie har i bogstaveligste forstand kostet blod, sved og tårer, og det fik vi næsten dokumenteret på scenen, da en af ensemblets fineste dansere Adam Tocuyo kom til skade under forestillingen. Men på heroisk vis gennemførte han alligevel, lidt blegere efter blodtabet, men med hele sin enorme kunstneriske integritet i behold.

PLEJER ER DØD – KALINKA tager os med ind i bevægelige stemmebokse, til et valg mellem siluetter, men hvor een ting synes givet: "The Winner Takes It All".

Paralleller til det danske og især det russiske valg er indlysende, men Uppercut Danseteater formår også at adressere, hvordan vi flytter os som mennesker.

Den akavede følelse, når to mænd (Mark Philip og Alexander Skjold) griber efter samme dørgreb, bliver en afsøgning af de metroseksuelle mænds nye spektrum og den dyriske side af kvinden finder også frapperende udtryk, når Linn Fletcher og Giorgia Reitani er på gulvet.

Et højdepunkt bliver også den gennemmusikalske Alexander Skjolds mix af Stomp-dans og en meget personlig form for body percussion. Mark Philips farefulde nærkamp med den potentielle grilllampe vil også blive husket.

Koreografen Stephanie Thomasen har således på ingen måde mistet sig magiske skaberkraft, og med lydhør fornemmelse for dansernes særkende sammensat en værdig slagskraftig finale på den dansetrilogi, der nu fremstår som 10-årets stærkeste kunstneriske udspil indenfor moderne dans.

Efter forestillingen kunne man i Dansekapellets kuppelsal opleve en fornem udstilling med fotos og plakater, der illustrerede Uppercuts lange vej til 40-års jubilæet samt et ualmindeligt smukt og oplysende festskrift.

Til stede var heldigvis også Cher Geurtze og Ann Crosset samt en lang række andre af de nøglepersoner, der har andel i, at Uppercut Danseteater er Danmarks førende moderne danseteater lige nu.

(Michael Søby)