THE INVITATION

★☆☆☆☆☆

Jessica M. Thompsons THE INVITATION er en af de film, der starter lovende for så at tabe alt på gulvet med et rungende brag.

Nathalie Emmanuel er tilmed en ung skuespillerinde med et vis nærvær i rollen som pigen Evie, der, efter at have mistet sine forældre, søger efter nye slægtninge på nettet. Det varer ikke længe før hun er på vej til en familiebryllup i England for at møde nogle slægtninge, hun slet ikke kender.

Her er det man som biografgænger begynder at få bange anelser. Og man undrer sig over hvorfor at instruktricen har gjort sig så megen umage med at lave et realistisk univers i starten, når hun så fra det ene øjeblik dropper enhver for realisme, for at reducere filmen til endnu et åndløst vampyrdrama.

Hun møder nemlig en fascinerende rig mand på sin egen alder, der naturligvis forelsker sig i hende med det samme… Thomas Doherty kan sågar mobilisere en gnist af noget farligt bag det glatte ydre, men redde filmen formår hverken han eller nogen anden.

THE INVITATION er en af den slags invitationer, man med 100 procent sikkerhed gør klogest i at afslå.