★★★★★☆
Uanset om man bryder sig om det eller ej, er UGENS RAPPORT en del af vores kulturelle arv. Derfor er det fuldt forsvarligt, at Det Kongelige Teater beskæftiger sig med det, omend en kende dristigt, da det meget let kunne være gået galt.
Det gør det heldigvis ikke, fordi dramatikeren Andreas Garfield faktisk tager miljøet og karaktererne alvorligt, således at vi ser tragedien i selv den mest tegneserie-agtige tosse på redaktionen.
Thomas Bendixens iscenesættelse hører blandt hans allerbedste, fordi den er ligeså skør og sprælsk, som de karakterer, vi møder i den sandfærdige historie.
Mads Rømer Brolin-Tani yder en af karrierens fineste præstationer som Kurt, manden der gør UGENS RAPPORT til Allers økonomiske flagskib med et årligt overskud på 18 millioner kroner, da det gik bedst i midten af 70’erne. Og så ligner Mads Rømer Brolin-Tani virkelighedens Kurt i forbløffende grad.
Det øvrige ensemble spiller mere end een karakter, men de er allerbedst som medlemmer af redaktionen på UGENS RAPPORT.
Mikkel Arndt udfolder et forrygende kropssprog som Viffert, der gerne udsætter sig selv for heroin, alkohol og det, der er værre, for at få historien om Istedgades Mafia. Men den ufrivillige komik bliver snart til stor smerte, og det mærker man i Mikkel Arndts loyale portræt.
Casper Frederik Dyhr Crump starter også portrættet af den vittighedsliderlige Max humoristisk, indtil alkoholismen på det nærmeste tager livet af ham. Crump gør smukt rede for den derut, Max gennemgår, og vi begynder allerede at glæde os til næste sæson, hvor Crump skal spille den mandlige hovedrolle i "Farlige forbindelser" på Det Kongelige Teater.
Kenneth M. Christensen tegner et forrygende portræt af eventyreren Wulff, der ender med at finde sig for godt til rette hjemme hos redaktøren, men som indtil da hører blandt de mest farverige journalister på det frække blad med de vilde historier.
Jonathan Bergholdt Jørgensen spiller diskret en af de mere lavmælte ansatte, mens Sigurd Holmen le Dous overbeviser som en tidligere medarbejder på Billed Bladet, der ender med at få stor indflydelse på UGENS RAPPORT.
Endelig er der "kunstneren" Torben (vittigt fremstillet af Morten Christisensen), der bl.a. skriver om at skrive i en brandert, og Stine Schrøder Jensen som Bitten, redaktionssekretæren, der siger det, som hun ser det, og som har et godt tag på mændene.
Rollen som Kurts kone Marianne blev ved premieren spillet af Johanne Louise Schmidt, men er nu overtaget af Malin Rømer Brolin-Tani, der passer godt ind i det øvrige ensemble.
Palle Steen Christensen periodesikre kostumer og opfindsomme scenografi rammer i den grad plet, og musikken leveres af et kækt kvindeband med vokal assistance fra udvalgte medlemmer af redaktionen. Samlet set fremstår UGENS RAPPORT som øjeblikkets mest underholdende forestilling.
(Michael Søby)
