★★★★☆☆
Den belgiske manuskriptforfatter og instruktør Joachim Lafosse er stadig et relativt ukendt navn herhjemme og det er ganske urimeligt, for få har som han sans for at skildre komplekse menneskelige relationer under stort ydre pres.
Film som "Les chevaliers blancs", "Elève Libre" ("Private Lessons") og "À perdre la raison" (også kendt som "Our Children") fortjener i den grad at indgå i en Joachim Lafosse-serie i Cinemateket.
Også med sin seneste film RASTLØS ("Les Intranquilles") fastslår Joachim Lafosse sine evner som nuanceret personinstruktør og får karrierebedste præstationer ud af såvel Leïla Bekhti som Damien Bonnard.
De spiller et par, der lever i et ægteskab, hvor der er højt til loftet. Deres kunstneriske arbejde fylder meget, men der er også stort kærlighed til deres lille søn. Men familiefaderen har stadig sværere ved at falde til ro, og hans rastløshed påvirker efterhånden hele familien. Medicineringen hjælper kun delvist, og påvirker hans kreativitet i negativ retning. Derfor begynder han i det skjulte at nedtrappe sin medicin – med fatale konsekvenser for alle.
Det fine ved dette familieportræt er, at der begås fejl fra begge sider. Husets frue kan heller ikke sige sig fra for en vis egoisme, og også hun råber foran den lille søn, der lider mere end forældrene umiddelbart registrerer, fordi de begge fokuserer på deres partners sindstilstand.
RASTLØS udvikler sig til en sand gyser, men forbliver sober i sin skildring af mandens sindslidelse og de lidelser, det medfører for andre. Leïla Bekhti giver smukt udtryk for en uperfekt hustru og mors forsøg på at håndtere en uhyre kompleks situation, så hun er fair mod alle – inklusiv sig selv.
Damien Bonnard er skræmmende god som den maniske maler, og vi tvivler aldrig på hans kærlighed til sine nærmeste, selv når han behandler dem med uhyrligt. Sådan er sindslidelser og sådan er kærligheden.
RASTLØS gør os klogere på begge dele, og åbner op for debat om, hvordan man håndterer disse opslidende problematikker.
I slutscenen lader instruktøren billederne tale, så vi ikke er i tvlvl om, hvad slutningen kan blive for det psykisk hårdt belastede par. En poetisk og smertefuld afrunding af et af sæsonens stærke familiedramaer.
