★★★★☆☆
Manuskriptforfatteren og instruktøren Mike Mills har altid favnet karakterer med alternativ – ofte aparte – adfærd.
Hans gennembrudsfilm "Thumbsucker" indbragte den Lou Taylor Pucci en sølvbjørn i Berlin for præstationen som en ung fyr, der blev sendt i behandling for at sutte på sin tommelfinger. Mike Mills var også manden, der skrev og instruerede den tidligere Hamlet på Kronborg, Christopher Plummer i filmen "Beginners", der langt om længe indbragte Plummer en Oscar. I filmen spillede Plummer en familiefar, der i særdeles moden alder springer ud som bøsse. Først med "Alletiders kvinder" ("20th Century Women") opnåede Mike Mills selv en Oscar-nominering for bedste originale manuskript, der omhandlede en excentrisk mors liv og karriere set fra hendes barns synsvinkel.
Også temaet generationsforskelle – og lighedspunkter finder man i Mike Mills seneste film "C’MON C’MON, der var både Mike Mills og Joaquin Phoenixs bud på en Oscar-nominering sidste år. Ingen af dem opnåede det dog, selvom det begge var med i opløbet.
Joaquin Phoenix spiller er en radiojournalist, der laver reportager om børns livsopfattelser, men som ikke selv har børn. Pludselig får han ansvaret for sin lille nevø, da hans søster er nødsaget til at tage sig af drengens psykisk ustabile far. Drengen har en livlig fantasi, der til tider tager overhånd, og er på godt og ondt ikke bare mors dreng, men også sin fars søn.
På trods af fine indsatser af manuskriptforfatteren og instruktøren Mills og af Joaquin Phoenix er det i sidste ende den lille Woody Norman, der løber med filmen. Med en befriende naturlighed agerer han den lille sprudlende nevø Jesse, der bag den umiddelbart sprudlende facade gemmer en stille smerte. En lille hjerteknuser, der leverer en af filmsæsonens bedste børneskuespiller-præstationer.
Filmens betagende sort/hvide billeder bringer mindelser om Woody Allens mesterværk "Manhattan" samtidig med at man konstatere, hvor meget New York har ændret sig i løbet af et lille halvt århundrede.
