★★★★☆☆
Titlen er en kærlig hilsen Halfdan Rasmussens "Noget om helte", der for 5 år siden gav inspiration til en finurlig forestilling på Nørrebro Teater. Nu svarer Limfjordsteatret igen med en skør og skæg turnéforestilling, der p.t. er havnet på Hippodromen, Folketeatret.
Her får mændene lov til at tage til genmæle i en Me Too-tid, hvor mange hankønsvæsner føler sig stigmatiseret og kriminaliseret af det kun såkaldte "svage" køn.
Hele holdet har bidraget til manuskriptet, som Moqi Simon Trolin har iscenesat med iderigdom og ømhed i Kim Fast Jensens panel-scenografi. Farven er blå – for "blue" betyder trist, og det har de tre mænd på scenen sandelig også grund til at være.
Vi møder dem i en række hverdagssituationer, hvor de ydmyges som fædre, ægtemænd og arbejdskraft. Mest horribelt i en skilsmissesituation, hvor 90 procent af sagerne efter sigende falder ud til kvindens fordel. Men er det nødvendigvis til barnets fordel?
Skuespillerne Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa giver os noget at tænke over. Selvom de aldrig formår at illudere som supermænd, så sidder deres herligt karrikerede portrætter af hustuer, mødre og det er værre lige i skabet. Musikalske er de også, og hvad kunne være blevet en traurig gang selvmedlidenhed, fremstår som finurlig og fornøjelig underholdning – med mening.
Limfjordsteatret skal bestemt være velkommen i København en anden gang.
(Michael Søby)
