af
Jakob Steen Olsen
Forlaget Grønningen 1
★★★★☆☆
Jakob Steen Olsen regnes med rette for en af Danmarks førende teateranmeldere og hans sans for at formidle sit stof på begavet og underholdende vis fornægter sig heldigvis heller ikke i bogudgivelsen PIGE TRÆD VARSOMT.
Titlen har han hentet fra Mogens Dam og Ludvig Brandstrups vemodige vise af samme navn, som Karina Bell sang til succes i Co-optimistrevyen 1926 med uvurderlig assistance af Kai Normann Andersens uforglemmelige melodi. En livsklog sang, der fik fornyet dybde af Lone Hertz i årets "Revyperler" i Rødvig.
Netop livsklogskaben skinner igennem, når man får nogle af århundrets store og små skandalehistorier sat i perspektiv af Jakob Steen Olsen. Trods titlen nøjes han ikke med at skildre kvindeskæbner, for også en del mænd med tilknytning til underholdningsbranchen oplevede berømmelsens bagside.
Skuespilleren og teaterchefen Knud Rex måtte ty til tændstikker for at få omtale i aviserne, mens en ung mand, der senere blev kendt som Jean Hersholt formåede at forvandle en karriere som trækkerdreng og stikker til filantropisk birolleskuespille i Hollywood, hvor han tilmed har lagt navn til Oscar-uddelingens fornemste ærespris, The Jean Hersholt humanitarian Award.
Christian Arhoff måtte i lighed med sine kvindelige kolleger Gerda Madsen og Bodil Ipsen mærker omkostningerne ved ikke i tilstrækkelig grad at have distanceret sig fra nazismen. Også i dag næste glemte navne som Ella Ungermann, Musse Scheel, Elna Lassen og Ingeborg Bruhn Bethelsen en sidste omtale, og i flere tilfælde også en form for æresoprejsning.
Jakob Steen Olsen flirter undervejs bevidst med tabloid-formatet, men er naturligvis for begavet en forfatter til at knække halsen på det. Han formår at krystalisere det særlige i de pågældende historier, så ingen af dem virker ens, og har også nogle nuancerede pointer med i hver skæbne-fortælling.
Bogens smukkeste side rummer blot et enkelt navn: En dedikation til Henrik Lyding. Hele teaterbranchens dybt savnede kollega, der gik bort i 2018. Han ville ganske givet have nydt at fordybe sig i Jakob Steen Olsens empatiske men også farverige beretninger om mennesker, der lærte berømmelsens bagside lidt for godt at kende.
(Michael Søby)
