★★★★☆☆
Kvinder er ikke altid fromme og ærbødige væsener. Fra fiktionens verden er der et utal af kvinder, der enten lokker mænd i fordærv eller ligefrem dræber dem. Tænk bare på Homers ”Odyssé”, hvor Odysseus fristes af sangen fra de smukke sirener. En anden og mindre kendt europæisk urmyte fortæller om vandnymfen Undine, der først kan blive menneske, når hun forelsker sig i en mand. Hvis manden efterfølgende ikke er hende tro, er hun tvunget til at dræbe ham. Den tyske instruktør Christian Petzold tager livtag med denne myte i sin senste film UNDINE.
Myten om Undine fortælles normalt fra et mandligt perspektiv, hvor kvinden er objekt for mandens begær. I Petzolds film fortælles den fra kvindens perspektiv, hvilket er langt mere interessant. Den bryder i første omgang også med fortællingens forbandelse, da Undine ikke dræber sin kæreste Johannes (Jacob Matschenz), der ønsker at bryde deres forhold. Undine finder nemlig en ny mand i industridykkeren Christoph (Franz Rogowski).
Filmen er ikke henlagt til et mytologisk univers, men til Berlin med dens grå betonbygninger og gule U-bahn. Berlins historiske og kontrastfyldte kvarterer danner et fint og symbolsk baggrundstæppe for denne moderne fabel. Hovedpersonen Undine (Paula Beer) arbejder som byhistoriker på et museum. Her lærer vi ikke kun om den opdelte by, men finder ud af at Berlin er bygget på en drænet sump. Netop vand som element og splittelse er grundmotiv i filmen.
Filmen indeholder således flere flotte undervandsoptagelser og en gigantisk malle. Det er dog dramaet på landjorden, der er filmens fortællemæssige drivfjeder. Her udspiller der sig et heftigt og lidenskabeligt kærlighedsdrama. Næppe følelser vi forbinder med behersket tysk folkementalitet, men nærmere med kulturer fra langt varmere himmelstrøg. Men de intense følelser og gnistrende kemi mellem Paula og Christoph virker særdeles troværdige, selvom enkelte scener er tæt på at tippe over i klicheer eller bliver lidt for fabulerende.
Paula Beer har allerede modtaget flere priser for sin rolle som Undine, herunder Bedste kvindelige skuespiller på både Berlinalen og ved European Film Awards i 2020. Men det er for alvor Franz Rogowski i rollen som Christoph, der løber med opmærksomheden. Han er lige dele godmodig og utilregnelig og får mange følelsesnuancer med via sin udtryksfulde ansigtsmimik. Samtidig bør fotografen Hans Fromm roses for sin prunkløse optagelser af autentiske bymiljøer og poetiske landskaber. Indimellem akkompagneres disse af lyden af Bachs sjælfulde musik.
Christian Petzold har tidligere instrueret historiske dramaer som ”Barbara” og ”Phoenix”. I UNDINE spiller Berlins historie en indirekte symbolsk rolle. Der er nærmere tale om et intellektuelt udfordrende og fortættet moderne drama med overnaturlige elementer og en påmindelse om kvindens dragende og depraveret natur.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
