★★★★★☆
Torben Skjødt Jensen hører blandt vores allerfineste filminstruktører, og hans mesterværk “Carl Th. Dreyer: Min metier” indbragte ham både en Bodil-statuette og en Robert-pris.
Filmen “Afgrunden” om stumfilmstjernen Asta Nielsen blev på den allerførste Copenhagen International Film Festival belønnet med publikumsprisen. Den internationale jury valgte tilmed at tildele filmens suveræne stjerne, Vera Gebuhr, en pris for hendes livslange virke inklusive “Afgrunden”. Hendes format som skuespiller var således indlysende på tværs af landegrænser.
Det blev starten til et venskab mellem den populære skuespillerinde og Torben Skjødt Jensen, og resulterede bl.a. i den ualmindeligt fine portrætfilm DET LANGE LIV – VERA GEBUHR i samarbejde med søsteren Lisbeth Skjødt Jensen og journalist/forfatter/foredragsholder Per Lykke.
I en tid, hvor Matador-feberen synes at nå nye højder med udgivelsen af den definitive Matador-bog, må det virkelig undre, at man ikke har vist denne fintmærkende portrætfilm om en af seriens mest populære skuespillere på TV.
Som det fremgår af DET LANGE LIV – VERA GEBUHR bad Erik Balling tilmed Lise Nørgaard om at udvide Vera Gebuhrs rolle som Frøken Jørgensen, så hun i stedet for nogle få afsnit kom med i hele serien.
Ligesom i Torben Skjødt Jensens seneste film, den anmelderroste Michael Strunge-film “Væbnet med ord & vinger”, viser instruktøren en sjælden sans for og forståelse af et usædvanligt menneske med et enestående kunstnerisk talent.
Selvom hun er midt i 90erne, har Vera Gebuhr hele sin karisma i behold. Øjnene sitrer af liv, når hun fortæller om sit liv, og et rigtholdigt billedmateriale understøtter fortællingerne om den målrettede pige, der ville være og blev skuespiller.
På Folketeatret opnåede hun efter en række mindre roller status som førstedame, men selvom hun i sin første filmhovedrolle ydede bemærkelsesværdigt spil som femme fatale, blev Arne Weels “Møllen” alligevel en skuffelse. Herefter måtte hun nøjes med biroller, som hun dog altid spillede markant, indtil filmhovedrollen i “Afgrunden” blev en realitet – 60 år efter.
Nænsomt beretter Vera Gebuhr om veninden Lis Smed (“Biskoppen”), der på mystisk vis døde på karrierens top. For Vera Gebuhr blev alderdommen derimod hendes rigeste rent kunstnerisk, og på teaterfronten kulminerede hun i “Ved målet” på Café Teatret i 1990 – efter at mange af hendes jævnaldrende kolleger var gået på pension.
Vera Gebuhr fortæller også med diskretion om hendes værdifulde ægteskaber, og om at blive alene i en høj alder. DET LANGE LIV – VERA GEBUHR bliver dog aldrig sentimental, men på een gang livsklog, vittig og tidløs. Præcis ligesom Vera Gebuhr
(Michael Søby)
