★★★☆☆☆
Christoffer Boe har ofte haft svært ved at leve op til sine egne kunstneriske ambitioner, men som selviscenesætter ligger han på linie med Lars von Trier. Hans seneste film SMAGEN AF SULT fremstår som et ganske stilfuldt men også noget prætentiøst kærlighedsdrama.
Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal synes rigtigt placeret som stjernekokken og hans assisterende muse, der kæmper for en michelin-stjerne, restaurationsbranchens Oscar. De får stadig mindre tid til hinanden og børnene, og utroskab truer med at knuse den lille familie.
Tobias Lindholm og Christoffer Boes manuskript kan ikke sige sig fri for melodramatiske effekter, men Manuel Alberto Claros billedside pakker det så lækkert ind, at vi næsten glemmer det. Også Mikkel Maltha og Anthony Lledos sensuelle musik bidrager til den forførende indpakning.
Men ligesom det køkken, som filmen beskriver så malende, forekommer historien hul. Der er lidt for meget mondæn overklasse-kultur over universet til, at vi for alvor interesserer os for de mennesker, der færdes i det.
Katrine Greis-Rosenthal lægger ellers mange følelser i opgaven som hustruen, der vil have det hele og måske netop derfor er ved at miste alt? Og Nikolaj Coster-Waldau har bestemt også sine momenter som den selvoptagede mand, der først begynder at vågne, da katastrofen rammer dem.
SMAGEN AF SULT lanceres samtidig med SMAGEN AF SULT – VR. En Virtual Reality-oplevelse, som Makropol og Zentropa står i spidsen for og en interaktiv mulighed for publikum i Cinemaxx-biograferne i København og Århus. Tid og rum bøjes i 16 minder fra den kvindelige hovedpersons liv. En teknisk ikke helt uproblematisk event, men samtidig et interessant forsøg på at udvide filmens univers.
