CRUELLA

★★★☆☆☆

Karakteren CRUELLA er kendt fra børnebogen "Hund og hund i mellem", der i 1961 blev til animationsfilmen "101 Dalmatinere", hvor Berthe Quistgaard lagde stemme til den fæle kvinde. Glenn Close (i rollen som Cruella de Vil) stjal i henholdsvis 1996 og 2000 fuldstændig opmærksomheden fra titelrolle-indehaverne i "101 Dalmatinere" og "102 Dalmatinere".

Så det synes i den grad velfortjent, at CRUELLA får sin egen film. Man bør dog ikke forvente en genindspilning, men snarere en fortællling om den unge Cruella.

Instruktøren Craig Gillespies forsøg på at mennskeliggøre CRUELLA er kun til dels vellykket, fordi Emma Stone som sædvanlig er mest troværdig som "the girl next door"-typen (der i dette tilfælde hedder Estella) end som den grusomme diva CRUELLA. Hun mangler simpelthen Glenn Closes format, og man ærgrer sig over, at producenterne ikke i stedet har valgt at bygge en hel film op omkring den 8-gange Oscar-nominerede Glenn Closes version.

Men heldigvis har CRUELLA en pragtfuld skurkinde i Emma Thompson, den fornemme baronesse, som (måske – måske ikke?) slog Estellas mor ihjel. Emma Thompson er formidabel som denne frygtnindgydende isdronning, og hendes komiske timing er uforlignelig. I scenerne med Emma Stone er det også let at høre, hvem der er en ægte englænderinde og hvem der bare overspiller sine betoninger.

De øvrige karakterer fremstår så karrikerede, at de skæmmer filmen – med John McCreas mondæne butiksindehaver Artie som eneste undtagelse.
Craig Gillespies er så ivrig efter at underholde, at man på det nærmeste bliver køresyg af de mange kamerabevægelser og den hektiske klipning. Og med en spilletid på ca. to timer og et kvarter forekommer den tilmed al for lang. Baronessens kostumer fremstår desuden langt flottere end Cruellas, og så ryger en af filmens pointer.

Musikken består primært af overrendte klassikere fra 60erne og 70ern: Individuelt glimrende sange, men samlet set uden de fornødne overraskelser.

CRUELLA synes også snarere at være en voksenfilm end for børn, selvom den noget primitive psykologi, der anvendes sine steder forekommer temmelig infantil. Så helt vellykket kan man bestemt ikke kan denne film om en af filmhistoriens mest levedygtige skurkinder.