★★★★☆☆
Verdens mindste teater finder man sædvanligvis i kælderen under den hyggelige café Salonen på Østerbro. Men denne gang får vi i stedet en lille monolog på tre kvarter i stueplan. Tilmed med mulighed for tilkøb af en liflig suppe og/eller en forfriskning inden forestillingen.
Kl. 18.30 går døren til Salonen op og ind kommer en blodig kvinde i brudekjole. Hun planter sig i en lille sofa, og snart vælter ordene ud af hende.
Ulla Koppel har skrevet dem, og tegner et nænsomt portræt af en ung kvinde, der ikke altid har været lige heldig i livet og da slet ikke i forhold til mænd.
Konflikterne mellem de drømme, der fodres af bryllupsmagasinet foran hende, og den Me Too-virkelighed vi lever i nu, bliver gradvist tydelige, men ikke uden lune i Ulla Koppels iscenesættelse.
Mira Noltenius finder nogle ganske rørende udtryk undervejs i sit portræt af den nødlandede kvinde, og vi håber alt det bedste for hende, da hun forlader os for at begive sig videre i livet. Forslået og forhåbentlig en lille smule klogere, men i al fald ikke uden fornyet livsmod.
BRYLLUPSMAGASINET fremstår som en kær og befriende uprætentiøs lille forestilling, der aldrig giver sig ud for mere, end den er. Men ligesom pigen i brudekjolen er den dog noget, og fortjener derfor vores opmærksomhed.
(Michael Søby)
